Gjetere, Tåtøy

Fra hf/ifikk/kun1000
Hopp til: navigasjon, søk

Under arbeide:)

I 1883 maler Erik Werenskiold maleriet Gjetere, Tåtøy. Her skildrer han det norske landskab og nationens børn placeret i det. Maleriert måler 58,7 x 65,6 cm og er malet med oliemaling på lærred. Værket er udstillet på Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur, og design i Oslo. Museet har haft værket i sin varetægt siden 1912, hvor det blev givet i testamentarisk have fra Einar Sundt. [1]

Erik Werenskiold, Gjetere, Tåtøy, 1883. Olje på lerret, 58,7 x 65,6 cm. Foto: Nasjonalmuseet/Børre Høstland.

Præsentation

Motivbeskrivelse

Formale virkemidler

Ikonologi

Baggrund for maleriet

Erik Werenskiold holdte som mange andre på sin tid til i området omkring Kragerø, hvor maleriet er malet. Her begynder han i sommeren 1882 på et maleri på bestilling af grosserer Einar Sundt, som senere bliver til Gjetere, Tåtøy. Werenskiold beskriver i breve, hvordan han arbejder med bestillingen fra Einar Sundt, og har vanskeligheder med dette motiv. Han skitserer i både tegning og i maleri, hvoraf Nasjonalmuseet, har en af skitserne i deres samling, som ses neden for på denne side. [2]

Werenskiold er nok mest kendt for sine nyromantiske skildringer af de norske landskab og særlig dets bondefolk og bygdesamfund. Hans malerstil er inspireret af hans mange udenlandsture, som gjorde han ikke bare var velbevandret i de norske bygder og dale, men også i München og Paris. I München blev han inspireret af den realisme, som mange tyske kunstnere udtrykte i deres værker, og tog denne motivtilgang med ham hjem. Hans mange udenlandsrejser var nemlig opbrudt af længerevarende ophold i Norge, hvor han udforskede sin kærlighed til naturen og livet i det norske bygdesamfund, som vi også ser i dette maleri. [3]

I slutningen af 1800-tallet skete der en hastig urbanisering, hvor nye teknologier fjorde indtog på gårdene i de europæiske lande, herunder Norge. Denne udvikling tvang mange bønder ind mod byen, hvor den nye blomstrende industri havde brug for mere arbejdskraft. Mange arbejdere levede her under trange kår, og havde brug for at spejle sig i et modbillede til denne tilværelse. De nyromantiske malerier vækkede følelser hos den almindelige borger, som genkendte disse landskaber og hverdagscener som deres egne. Naturen og nationalfølelsen blev kombineret, for at formidle en helende effekt, til dem der var end i byens maskineri. [4]

Litteratur

Referenser

Erik Werenskiold, Gjetere, Tåtøy, 1882. Pen og blyant på papir, 150 x 22,8 cm. Oslo: Nasjonalmuseet for kunst, arkitektur og design, Billedkunstsamlingene.
  1. Nasjonalmuseets netsamling. ”Gjetere, Tåtøy”. (september 2023) https://www.nasjonalmuseet.no/samlingen/objekt/NG.M.00990
  2. Østby, Leif. Maleren og tegneren Erik Werenskiold. Modum: Stiftelsen Modum Blaafarveværk, 1985. http://urn.nb.no/URN:NBN:no-nb_digibok_2018010848046
  3. Kent, Niel. The Triumph of Light and Nature, Nordic Art 1740-1940. London: Thames and Hudson 1987.
  4. Danbolt, Gunnar. Norsk kunsthistorie, Bilde og skulptur fra vikingetida til i dag. 3. oplag. Oslo: Det Norske Samlaget, 2018.