Jean Heiberg - Selvportrett ved staffeliet

Jean Heiberg født Jean Hjalmar Dahl Heiberg (19. december 1884 - 27. maj 1976) var en norsk maler og billedhugger.

Han startede sin karriere i 1903, hvor Heiberg blev elev på Den kongelige Tegneskole i Kristiania. Mens de andre samtidige kunstbohemer drog til København eller Paris, besluttede Heiberg sig for at tage til München for at studere ved Heinrich Knirrs tegneskole i perioden 1904-05. Men der skulle kun gå et år før Heinberg ankom til Paris, og hvor han i 1905 blev elev på Académie Colarossi. Her stiftede han tilmed bekendtskab med de norske kunstnere og Heiberg blev gode venner med den norske kunstner Henrik Sørensen. Venskabet med Henrik Sørensen blev kernen i en kunstnerkreds, som senere viste sig at have haft en enorm indflydelse i norsk kunst. Heiberg fandt også inspiration hos den norske kunstner Thorvald Erichsen, og som nu om dage regnes for én af Norges største kolorister samt mest markante skikkelser i fornyelsen af norsk, moderne malerkunst i begyndelsen af 1900-tallet. Heiberg var i perioden 1908-1910 elev hos Henri Matisse, som fik stor indflydelse på hans malerkunst.

Heiberg, Jean. "Selvportrett ved staffeliet", 1919. Foto: Nasjonalmuseet.

Selvportrett ved staffeliet (1919)

Selvportrett ved staffeliet, 1919. Ojle på lærred. H81,5 cm x B99 cm x D2,2 cm. Maleriet kan i dag ses på Nationalmuseet for kunst, arkitektur og design i museets billedkunstsamlinger.

Motivbeskrivelse

I "Selvportrett ved staffeliet" fra 1919 bliver vi som betragtere præsenteret for et spejl, hvori vi ser en mand iført blå klæder. Han er placeret i maleriets højre side og står med en palette i hans højre hånd. Manden står på et værelset med udsigt til vand og bjerge. Værelsets vægge har forskellige farver. Værelset, manden står i, har to vinduer. Begge vinduer er placeret i mandens baggrund. I maleriets baggrund ser vi, at der et stort vindue hvor begge vinduesdører er åbne. Her fremkommer en udsigt til fjord samt nogle små bjerge. Det andet og lidt mindre vindue, ser vi svagt i maleriets højre hjørne og dette vindue er lukket. I mandens forgrund, ser vi en sølvskål som står på et træbord med nogle frugter og som genspejler sig i selve spejlet.

Heiberg og den koloristiske frihed

I 1908 blev Heiberg elev hos den franske maler Henri Matisse (1868-1954) og han stod i høj gunst hos sin lærermester. Med hjælp fra sin lærermester, fandt Heiberg et sikkert udgangspunkt i sin lærermesters kolorisme. Efter hele to år som elev, blev Heiberg erklæret udlært af Matisse. Han kunne ikke lære ham mere og anbefalede ham derfor at arbejde selvstændigt i sit eget atelier. Efter Heiberg blev udlært, boede han yderligere to år i Paris. I denne periode studerede han blandt andet Paul Cézannes kompositionsprincipper samt form- og farvelære. Selvom Heiberg aldrig blev en ortodoks "Matisse", så ser vi de skråstillede øjne, de maskelignende ansigtstræk samt de sorte konturer er direkte inspirationkilde fra Matisse. Det er også værker såsom Boy from Nordland (1910), Nature morte (1915) samt Female Nude (1930) som selvfølgelig udover at være inspireret af Matisse; også i den grad er inspireret af Paul Cézannes malerteknikker.

Med udgangspunkt i Matisses kolorisme vender Heiberg hjem til Norge efter nogle lærerige år i Paris. Han når sit højdepunkt i maleriet under verdenskrigen, da han fik Matisse læring på afstand. Med lidt hjælp fra norske kunstner Thorvald Erichsen begyndte Heiberg at frigøre sig fra de tunge konturer og tilføjede en let atmosfære, som brød med de tætte farveplader. En ny inspirationskilde var altså den norske kunstner Thorvald Erichsen (1868-1939). Heibergs beundring for hans malerier var stor og det blev imidlertid også en trussel for Heiberg egne malerier idet der ikke i en tilstrækkelig grad blev malet nok naturobservationer samt formale virkemidler. I disse år var der en tendens i at fortabe sig i blonde samt lyserøde sværmerier.

"Et demonstrationsstykke"

Henri Matisse. Open Window, Collioure, 1905. Oil on canvas. 55,3 x 46 cm. East Building, Mezzanine - Gallery 217B

Selvportrett ved staffeliet fra 1919 var et af Heibergs demostrationstykker. Maleriets atmosfære samt dets lette koloristiske frihed fra de hjemmelige sommerbilleder står sidestillende med en velovervejet balance og viser i den grad også en ny interesse for form og rum. Den nye interesse for form- og rum, kom til at optage Heiberg de næste par år. Dog tyder det på, at Heiberg efter taget tilbage til Frankrig; nemlig har set nogle af hans tidligere lærermesters atelierinteriører og vinduesmalerier. Selvportrett ved staffeliet er et godt eksempel på en efterligning af Henri Matisses motiver i maleriet. Heibergs åbne vindue er en direkte reference til Henri Matisses Open Window, Collioure fra 1905. I begge værker åbner vinduesdørerne sig indad i værelset og der er udsigt til vand.

I al sin enkelthed fremstår værket sådan, at vi næsten kommer til at overse forholdet mellem rum og billedfladen. De fleste selvportrætter blev malet ved hjælp af et spejl. Men Heiberg har bevidst valgt at male værket, hvor spejlet optræder som et billede i et billede. Dette gør det muligt for betragteren at sammenligne spejlet med billedfladen. I Selvportrett ved staffeliets baggrund ved det store vindue finder betragteren ikke "et hul i væggen". Her præsenteres Heiberg sine betragtere for flade genstande og hvis man ser på værkets forgrund, så ser vi samme teknik. Det er genspejlingen af sølvskålen med frugt som fremtræder i det "usynlige" spejl. Til højre inviterer Heiberg også sine betragtere til at se lærreds bagside. Maleriets rum fremstår fremdeles luftig og åben, hvilket skyldes Heibergs arbejde i fladen.

Bibliografi

Nergaard, Trygve. "Maleriet i mellomkrigstiden" I Norges kunsthistorie bind 6, redigeret af Knut Berg, side 112. Oslo : Gyldendal, 1983.

Norsk biografisk leksikon. "Jean Heiberg" skrevet af Glenny Alfsen. Sidst redigeret den 29. juni 2022. https://nbl.snl.no/Jean_Heiberg