Å lynskrive et forskningsspørsmål

Jeg havde forelæsning om diskursanalyse med en gruppe bachelorstudenter. Jeg understregede flere gange, at det var vigtigt at have en problemstilling og et forskningsspørgsmål, når man skriver diskursanalyser, da ens oprindelige undren må kunne besvares efter fuldendt analyse. Sidste semester havde flere af studenterne haft problemer med netop at formulere et spørgsmål, der kunne danne ramme om deres analyse til eksamen, og jeg tænkte derfor, at jeg ville arbejde mere strategisk med dette på dette semester. Derfor introducerede jeg en mikroskriveopgave i tre trin til sidst i forelæsningen. De studerende fik tre minutter til at lynskrive over emnet 'sociale medier'. Derefter fik de to minutter til at omformulere, det de havde skrevet til én sætning ('det jeg egentlig vil si er...'), hvorefter de fik endnu to minutter til at formulere et spørgsmål du fra sætningen. Derefter læste alle deres spørgsmål op, og vi diskuterede hvordan spørgsmålene kunne bruges som udgangspunkt for forskellige analyser af diskurser om sociale medier. På denne måde blev mikroskrivningen både en metode for hurtigt at komme på gode spørgsmål til diskursanalyser, men også en opgave der stimulerede refleksion rundt begrebet diskurs og diskursanalyse. For fremtiden vil jeg sætte mere tid af til opgaven, så der efterfølgende også er mere tid til diskussion. Derudover vil jeg også gerne videreudvikle opgaven så de også får mulighed for at reflektere over empiri, da jeg også mener dette kan være med til at styrke deres forståelse af hvordan diskursanalyse udføres, hvilket nogle af de studerende udtrykte tvivl omkring. Mit spørgsmål til videre refleksion er derfor, 1) om skriveopgaven med fordel kan videreudvikles til at fokusere på empiri også, og evt. 2) hvordan en sådan videreudvikling kunne udformes?

Kamilla Kraft